Store Kongensgade 40G, 4.sal, 1264 København K - T: 2616 5595 - This e-mail address is being protected from spam bots, you need JavaScript enabled to view it
 
_140410

1.spadestik til Esbjerg Strandpromenade blev taget 14.april 2010

Projektet er tegnet af Spektrum, hvis forslag vandt, da Esbjerg Kommune og Realdania tilbage i 2006 udskrev en åben arkitektkonkurrence for unge arkitekter under 40 år.

Den nye strandpromenade, som har været længe undervejs, vil blive et nyt vartegn for Esbjerg. Promenaden får både udsigtsplatform og bænke, og den kommer til at lede ned til stranden, hvor nye attraktioner skal højne oplevelsen af området. Der vil bl.a. komme klatre- og oplevelsespæle, flydende havplatform og havpool. Dertil kommer byggeriet af Ho Bugt Sejlklub, som også er designet til at passe ind i omgivelserne.

Realdania har været koblet på projektet siden 2005, og var bl.a. med til at give unge arkitekter muligheden for at udforme strandpromenaden.

”Synergien mellem vandet, stranden og den nærliggende vej udnyttes til fulde, og der er ingen tvivl om at stedet bliver mange besøg værd, når det står færdigt, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. - Det har været vigtigt for Realdanias engagement i projektet, at der var plads til innovative tanker, og at Esbjerg Kommune har været villig til at prøve nye veje af. Som demonstrationsprojekt kan Strandpromenaden være en god inspiration for andre steder i landet, der søger ideer til, hvordan man tilfører det ”ekstra”, som forøger herlighedsværdierne i vores by- og naturområder.

Lokale- og Anlægsfonden satser stærkt på projekter, der kan aktivere de danske kyststrækninger hele året rundt. I Lokale- og Anlægsfonden anser man projektet i Hjerting Strand for at være et fint eksempel på, hvordan en strand kan udnyttes til meget mere end sol og badning et par måneder om året.

”Med et projekt som dette opstår der liv på stranden hele året. Få steder vil kunne fremvise et strandprojekt, hvor arkitekturen har spillet en så stor rolle. Promenaden er et mønstereksempel på, hvordan der skabes nyt liv og nye aktiviteter langs kysten, og klubhuset er et visionært og praktisk bud på et nyt samlingssted for vandidrætsgrene,” siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

”Igangsætningen markerer en vigtig milepæl i projektet. Flere års planlægning vil endelig blive realiseret, og det er noget alle involverede ser meget frem til. Kører alting efter planen, vil man kunne nyde strandpromenaden og alle dens faciliteter fra det nye år,” siger formand for Teknik & Forsyningsudvalget Freddie H. Madsen.

http://www.tvsyd.dk/artikel/44479

 

 

 

 
RocketTheme Joomla Templates